Kirken

Hersom Kirke
Teglgårdvej 15
9500 Hobro

Find kirken på korttilkirken.dk

(1. billede af kirken – evt. med bibel- eller salmecitat nedenunder)

Kirkens historie

Hersom Kirke ligger smukt med udsigt ud over den brede Skals Å-dal, og der har den ligget meget længe. Der hersker ikke fuldstændig enighed om dens alder, men de fleste vælger at tro på et endnu bevaret dokument  (Diplomatarium Vibergensis pag. 242) ifølge hvilket der i 1548 blev fundet en gammel messebog i Hersom Kirke, hvori der var skrevet følgende:

Anno Domini MCXX anden, Dag Sct. Laurentii, da blev Hersom Kirke viet af Biskop Eskil, og er disse samme Kirkens rette Gave og Ejendom: 3 fjerding Jord, en lybsk sk. Mønter i Biskopsgave, over Hersom og Øris Mark, item Kirken haver der en Gaard, Østergaard, og en hoved Eng baade med Vase og Vej og en Aalegaard med hendes Ret.”

Fundet af messebogen bevidnes af en håndfuld af samtidens præster, men messebogens videre skæbne er ukendt.

Står ovenstående citat til troende, er Hersom Kirke altså indviet af Biskop Eskil 10. august 1122, 10 år før samme Eskil blev myrdet af Erik Emunes mænd i Asmild kirke. Hvor meget af kirken, der så kan føres så langt tilbage, er lidt mere tvivlsomt. Et godt bud er koret og skibet, der er bygget af granitkvadre og er i romansk rundbuestil, samt måske døbefonten og måske døren mellem våbenhuset og kirken. Den er i hvert fald meget gammel.

Men meget er sket og meget er kommet til siden. Der er foretaget reparationer på selve bygningen, bl.a. i forbindelse med, at våbenhuset blev tilføjet. Det skete i slutningen af 1800-tallet. Et par af de gamle rundbuevinduer samt norddøren var da for længst tilmurede. Den sidste større istandsættelse såvel indvendigt som udvendigt fandt sted i 1961-62.

(2. billede af kirken)

Rosenørn til Hersomgaard

De forreste stolestader vidner om kirkens tid som herregårdskirke. Her sad det fornemme herskab på sit ophøjede stade, og et blik på dekorationerne på dørene til disse  – rosen på fruens dør og ørnen (som nu mere ligner en ravn) på gemalens – lader ingen tvivl tilbage med hensyn til hvilken adelsslægt, det drejer sig om. Slægten Rosenørn ejede i 1700-tallet såvel herregården Hersomgaard som Hersom kirke, og den har også på anden vis sat sit tydelige præg på kirken. Peder Rosenørn gav kirken sit nuværende stoleværk og pulpitur. Prædikestolen er fra hans fars tid. Peder Rosenørn skænkede også et orgel, som dog holdt knapt så længe. Det var derfor nok ganske naturligt, at han fik sit gravsted under kirkens kor efter sin død i 1775. Det smukke marmorepitafium over ham, som kan ses i korets nordre side, er udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Der står bl.a.:

                                         Oprettes dette Minde

                                         I Erkendtlighed og til Opmuntring

                                         Af de Faderløse som af Forsynet                 (billede af epitafiet)

                                         Denne værdige blev anviste.

Indskriften refererer til, at Peder Rosenørn tog 7 søskende af slægten, som havde mistet begge deres forældre, til sig og opfostrede dem på Hersomgaard. Som tak satte de marmorepitafiet for ham.

Nærmere kirkens indgang, under pulpituret, er der placeret en mindeurne over frøken Sophia Amalie Rosenørn, der døde i 1784. Også dette gravmæle er udført af Wiedewelt, der regnes for den fornemste danske billedhugger før Bertel Thorvaldsen. Gravmælet over Frederik d. 5. i Roskilde Domkirke anses for at være Wiedewelts hovedværk.

Hersomgaard, der ligger et par hundrede meter vest for kirken, har ikke længere status som herregård, og dens ejerskab til kirken er forlængst ophørt. Den oprindelige herregård, som lå lidt længere vestpå, er der næsten ingen rester levnet af. Den brændte, og jorden blev udstykket. Men det er nok et levn fra den tid, at Hersom, der ikke huser mere end godt og vel 200 sjæle, også huser sognets præst. Skønt de to andre sogne i pastoratet, Bjerregrav og Klejtrup, er langt større, er de dog at betragte som annekssogne til Hersom. Præstegården ligger 100 meter øst for kirken. – Og nu hvor vi har bevæget os uden for kirken, må vi lige have med, at mellem kirken og Hersomgaard finder vi Hersom sogns gamle skole. Den blev opført i 1792 af den sidste Rosenørn på egnen og var i brug til 1890. Den bærer interessante inskriptioner i form af formaninger til lærerne og til ungdommen. På vej tilbage til kirken må vi også lægge mærke til det middelalderlige kirkegårdsdige og de mange gamle gravsten.

Stolestader           (billede inde i teksten af et af billederne)

Noget af det mest interessante ved Hersom kirke er stolestaderne. Først de allerede omtalte herskabsstole, men også de, der er beregnet til mere almindelige dødelige, er både smukke og spændende. Alle døre er forsynede med skriftsted og dertil hørende billede. På mandesiden drejer det sig om årstidernes skiften og det dertil hørende daglige arbejde, f.eks. ”Saae din Sæd aarle, lad din Haand ikke hvile om Aftenen Præd: 11 Cap. 6 W.”, og på kvindesiden er det kvindelige sysler og dyder, der er motivet, f.eks. ”Den Herre Zebaoth skal være en herlig Krands Es: 28 Cap. 5 W.”  Maleren må have haft gode remedier til sin rådighed, for hverken billederne på dørene eller pulpituret har været malet over, siden de blev udført i 1740erne. Dørene må ellers holde til lidt af hvert, når folk, der ikke har deres daglige gang i kirken, forsøger at lukke dem efter sig ved bryllupper og begravelser. En lille inskription på den mandlige herskabsstol indikerer da også, at man i 1922 så sig nødsaget til at  istandsætte stolestaderne. Billederne på stolestaderne er som nævnt ganske enestående, og det var derfor også ganske nærliggende, at Viborg Museum netop valgte to af figurerne herfra – hhv. et kvinde- og et mandebillede – til sin permanente udstilling til illustration af ”Bondens verden.” Man ser her på en pc-skærm de to figurer blive vakt til live ved animation.

Pulpitur                 (billede ind i teksten af en af apostlene)

Billederne på pulpituret forestiller de 12 apostle. Under billederne står deres navne, og ovenover står deres grumme skæbner fortalt i få ord, f.eks. ”S. Judas Taddæus: Prædikede i Persien, hvor Afguds Præsterne grummelig marterede og dræbte ham AC 61.”  AC står for ”Anno Christi.”  Under det sidste apostelbillede står malerens navn, Hartvig Ahlefelt, som man i øvrigt ikke ved noget om.

Prædikestol          (billede inde i teksten af prædikestolen)

Prædikestolen er en halv snes år ældre end stolestader og pulpitur og er et arbejde i typisk senbarok. Som de fleste prædikestole har den 4 felter med de 4 evangelister i hver sit felt. Evangelisterne ligner solide bønder fra billedskærerens samtid, og de står med hver sit evangelium i hånden. Lukas har slået op på juleevangeliet, og der står at læse: ”Luc. 2. Cap 11. Ver. Eder er i dag en Frelser  fød”  - og nedenunder ham står der at læse: ”Giörer der for Omvendelsens verdige Frugter Luc. 3 Cap. 8 V”.  Prædikestolen gennemgik en større renovering i 1962.

Døbefont

Døbefonten er som nævnt muligvis lige så gammel som kirken. Den er meget enkelt udført og kun udsmykket med en mand, der bærer et kors højt hævet. Fontehimlen menes at være fra begyndelsen af 1600-tallet.

Orgel

?

Altertavle             (billede inde i teksten af altertavlen)

Altertavlen er fra begyndelsen af 1600-tallet, men alterbilledet er langt yngre. I 1905 fik maleren Niels Larsen Stevns, der på det tidspunkt var en af Joakim Skovgaards hjælpere under udsmykningen af Viborg Domkirke, en opfordring fra præsten i Hersom til at male et nyt alterbillede til Hersom Kirke. Det gamle alterbillede var efterhånden i for ringe stand. Niels Larsen Stevns udsmykkede siden mange kirker, men Hersom var hans første selvstændige opgave. Hans udkast, som forestillede Maria, der salver Kristi fødder, blev ikke godtaget, og han blev i stedet bedt om at lave en kopi af Skovgaards ”Det ene fornødne” fra Viborg Domkirke. Det gjorde han, uden at det dog blev en tro kopi. Kunstkendere betragter i dag afgørelsen i Hersom som en stor fejl. Niels Larsen Stevns fuldførte nemlig det afviste billede. Det kan i dag ses på Nordjyllands Kunstmuseum, og det regnes for et af hans hovedværker.

Altertæppe               (billede af altertæppet)

Den seneste tilføjelse til Hersoms kirkerum er altertæppet. Det er tegnet af kunstneren Ullrich Rössing, og det store arbejde med at sy det (korssting) blev udført af en af sognets beboere, nu afdøde Ingeborg Christensen fra Hvolrisgaad. Det stærkt symbolladede tæppe, som der findes en lidt nøjere beskrivelse af i våbenhuset, blev indviet ved gudstjenesten d. 22. februar 1998.

Degnestol                  (billede inde i teksten af degnestolen)

   I venstre hjørne af koret  er der en lukket degnestol. Her kunne degnen sidde uforstyrret under datidens undertiden meget lange prædikener. Degnestolen er også fra Rosenørnernes tid og bærer en udsmykning i form af et krucifiks med en sejrende, ja ligefrem smilende Kristus. Det er ret ejendommeligt, for tilblivelsestidspunktet er i pietismens tid, hvor Kristus ellers altid blev gengivet som den lidende.

På degnestolen finder vi også navnene på samtlige præster i Hersom helt fra 1600-tallet. Et enkelt navn springer i øjnene, Harald Sandbæk, der var præst i Hersom, Bjerregrav og Klejtrup sogne fra

1932 til 1950.  Under besættelsen tog han initiativ til at oprette en modstandsgruppe med folk fra egnen, ”Hersomgruppen” eller ”Sandbækgruppen” som den oftest kaldes. Der findes endnu folk på egnen, der husker den dag, da Gestapo dukkede op i Hersom Præstegård og indledte en klapjagt på modstandsfolkene. Selv undslap Harald Sandbæk nogen tid senere, da Royal Air Force bombede Gestapo-hovedkvarteret på Århus Universitet. Han kom via Sverige til England og vendte tilbage til sine sogne efter befrielsen. I 2003 blev der afsløret en mindesten for Hersom-gruppen på nedkastningspladsen ved Hærup Sø. Hærup Sø ligger få kilometer herfra, og både den og mindestenen er et besøg værd. Der er skilte, der viser hen dertil, ved vejen mellem Hersom og Klejtrup.

(billede af den gamle indgangsdør)